Spring til...

Hjernerystelsesforløb på SuB

Sådan kan du og dine pårørende få hjælp, hvis dine symptomer fra en hjernerystelse ikke forsvinder.

Opstarts- og udredningssamtale.

Du starter med at komme til en opstarts- og udredningssamtale. Gennem en samtale og tests finder vi sammen ud af, hvilken hjælp og hvilket forløb du har brug for.

Hvad indeholder et tværfagligt forløb?

Informationsmøde

Forløbet starter med orientering om hjernerystelse, symptomer og mekanismer. Du er velkommen til at tage dine pårørende med.

Skræddersyet forløb

Herefter er forløbet sat sammen efter dine behov og kan indeholde: 

  • Samtaler om beskæftigelse
    Vi har fokus på beskæftigelse, enten i form af støtte i forbindelse med tilbagevenden til din nuværende arbejdsplads eller samtaler om fremtidens muligheder. Der er også mulighed for kontakt med evt. arbejdsplads.

  • Synstræning
    Undersøgelse af synet og evt. syntræning på hold

  • Informationsmøde vedr. lydfølsomhed og tinnitus
    Der er også mulighed for et individuelt forløb, hvis det vurderes relevant.

  • Mindfulness med kognitiv terapeutisk tilgang og yoga på hold

  • Samtaler og vejledning om energiforvaltning og gradueret genoptræning

  • Samtaler og vejledning om søvn

  • Neuropsykologiske samtaler

  • Fysioterapi 
    Undersøgelse og træning af bl.a. svimmelhed og pulsintolerance

  • Håndtering af smerte

Hvor lang tid varer forløbet?

Forløbet varer 4-6 måneder.

Mødetiden varierer og planlægges individuelt med de forskellige fagpersoner.

Du vil være tilknyttet en forløbskoordinator der fungerer som din kontaktperson.

Hvordan kommer jeg i forløb?

Du skal have en henvisning (en bevilling) for at kunne deltage. Du kan få bevilliget et hjernerystelsesforløb via en myndighed i din kommune - fx  jobcentret.

Det kan også være, at din egen forsikring vil bevilge dig et forløb.

Hvilke fagpersoner kan jeg møde i et forløb?

  • Neuropsykolog
  • Fysioterapeut
  • Ergoterapeut
  • Hørekonsulent
  • Neurooptometrist
  • Mindfulnessinstruktør
  • Kognitiv terapeut
  • Søvnvejleder

Kontakt

Du er altid velkommen til at henvende dig, hvis du har spørgsmål.

Fag- og Forløbskoordinator, ergoterapeut

Katrine Lykær Jensen

51 56 36 75 katrj@slagelse.dk