Information om høretab og høreapparater
Har du et høretab eller andre vanskeligheder relateret til hørelsen? Du kan frit henvende dig til Høreafdelingen, hvis du bor i Slagelse, Sorø, Ringsted, Kalundborg, Holbæk eller Odsherred Kommune
Hvad er en hørenedsættelse?
Kilde: Sundhed.dk/Hørenedsættelse (21/2-2024)
- Hvis du har en hørenedsættelse, betyder det, at du har nedsat hørelse eller slet ikke kan høre på et eller begge dine ører. Det kan være for en kortere tid eller konstant.
- En hørenedsættelse kan komme pludseligt eller langsomt - måske over flere år. Nogle gange opdager du måske først, at din hørelse bliver dårligere, når det bliver svært at følge med i samtaler eller når familie og venner bemærker det.
- Du kan i sjældne tilfælde få en pludseligt nedsat hørelse. Det kan være efter at have slået hovedet slemt, eller på grund af sygdomme som ørebetændelse, Menières sygdom og lignende. Nogle gange kan du også opleve en pludselig hørenedsættelse uden en kendt årsag. Det hedder ”sudden deafness”.
- Den mest almindelige form for hørenedsættelse kommer, fordi du bliver ældre. Det hedder ”presbyacusis”. Der findes også hørenedsættelser der er arvelige og som løber i familien.
Almindelige oplevelser når du har en hørenedsættelse
- Du har svært ved at høre og forstå lyde og samtaler
- Du har problemer med at høre på afstand
- Det kan være svært ved at forstå ord når der er støj
- Du har besvær ved at høre hvor lyde kommer fra
- Du har brug for koncentration for at lytte og forstå
- Træthed
- Ensomhed
- Manglende forståelse fra dem du taler med
Hvordan får jeg høreapparater?
Hvad kan du forvente af høreapparater?
- Høreapparater hjælper dig med at høre bedre, men løser ikke alle dine problemer
- Forstærkningen i dine høreapparater passer til din hørelse
- Høreapparater gør lyde og tale tydeligere, så du bedre kan forstå, hvad der bliver sagt.
- Du kan uden større problemer have én-til-én samtaler. Det kan være forskelligt alt efter hvor stort dit høretab er og hvilke høreapparater du har.
- Høreapparater hjælper dig med at høre almindelige lyde fra dine omgivelser.
Informationsvideoer
Video om behandling af høretab og vedligehold af høreapparater
Region Sjælland har lavet en række film, der handler om:
- Generelle høreundersøgelser
- Behandling af høretab
- Hvordan du skifter filtre
- Hvordan du skifter batterier
- Hvordan du skifter slange
- Hvordan rengør du dit høreapparat
Find filmene her:
Gode råd til bedre samtaler
- Når du taler med nogen, skal du altid have øjenkontakt og sørge for, at de er opmærksomme.
- I store grupper, fokuser på samtalerne tæt på dig. Det er svært at følge med i samtaler på den anden side af rummet. Du kan også flytte dig tættere på samtalen.
- Tal klart, ikke for hurtigt, og brug din normale stemmestyrke.
- Lad være med at råbe af en person med høreapparater. Lyden kan blive forvrænget, og det er ikke rart.
- I stedet for at sige, "Jeg kan ikke høre, hvad du siger," kan du sige, "Jeg vil virkelig gerne høre, hvad du har at fortælle, men det er svært for mig. Vil du gentage det?"
- Prøv om du kan lave en aftale med en pårørende, som i selskaber skal minde folk om at være hensynsfulde. Det kan være anstrengende altid at gøre opmærksom på sin hørenedsættelse.
- Du kan ikke undgå alle ubehagelige lyde. Dette er det samme for alle – også personer, der ikke bruger høreapparater.