Tilbehør til høreapparater og hverdagen
Selv med veltilpassede høreapparater, er der mange, der stadig oplever problemer med at høre i forskellige situationer.
I mange tilfælde kan tilbehør til dine høreapparater og hverdagen være et godt supplement, som kan afhjælpe dine oplevede problemer i større eller mindre grad.
Hvilket tilbehør findes der?
Tilbehør falder typisk inden for disse kategorier:
- Telefon
- TV, computer og andre medier
- Vækkeur, dørklokke og andre alarmer
- Samtaler – fx i bilen, når du er samlet med familien og venner, til foredrag, sociale aktiviteter m.m.
Vi hjælper dig med at afklare dine problemstillinger og finde den rigtige løsning.
Hvordan finder jeg det rigtige tilbehør
Der findes meget forskelligt tilbehør rettet mod høreapparater og hverdagen. Hvad der er det rigtige tilbehør for netop dig, afhænger af mange ting - bl.a. dine høreapparater, dit høretab samt de konkrete problemer og begrænsninger, du oplever i din hverdag.
Hvis du ønsker at afprøve tilbehør, laver vi en afprøvning sammen med dig. Vi har et godt overblik over det tilbehør, der findes, og hvordan det skal bruges. På baggrund af din problemstilling samt ønsker for din hverdag, undersøger vi sammen, hvilke muligheder der findes for dig.
Rent praktisk har vi forskelligt tilbehør, som kan afprøves på vores mødesteder. En afprøvning tager typisk en time, hvor vi snakker om alle dine høremæssige behov. I enkelte tilfælde kan der være behov for opfølgende møder.
Kontakt os for en aftale
Se kontaktoplysninger nederst på siden.