Spring til...

Læse | skrive | regne

Vi tilbyder hjælp og undervisning til dig som har problemer med at læse eller skrive

Læse | skrive

Vi udreder og underviser unge og voksne fra Slagelse, Sorø og Ringsted Kommuner, som har problemer med at læse og/eller skrive på grund af ordblindhed eller andet.

I undervisningen lærer du blandt andet at bruge it-hjælpemidler til læsning og skrivning, så du kan

  • læse ved at lytte til oplæst tekst på en computer eller andet medie. Så kan du koncentrere dig om at forstå indholdet af det, du læser.
  • skrive en tekst, selv om du har svært ved at stave, hvis du kan benytte hjælpemidler til at finde de rigtige ord. Så kan du koncentrere dig om det, du vil formidle

 Vi hjælper eventuelt med at søge om relevante hjælpemidler.

Undervisningen foregår på små hold og tilrettelægges efter dine ønsker og behov.  

Kontakt os på telefon eller mail, hvis du er interesseret eller har spørgsmål til os.

Regne

Har du f.eks. svært ved at læse og forstå, hvad tallene betyder, så kan du måske have talblindhed (dyskalkuli), eller der kan være andre grunde til det.

Du kan for eksempel have vanskeligheder ved at:

  • Håndtere kontanter ved f.eks. tilbagebetaling i butikker.
  • Læse tabeller og diagrammer
  • Bruge måleredskaber (f.eks. målebæger, tommestok)
  • Tælle eller overskue større mængder (tæller altid én ad gangen)
  • Kende klokken

På baggrund af en matematiktest kan vi give dig undervisning i grundlæggende regning og matematik, og du får hjælp til at kompensere for dine vanskeligheder med matematikken. Undervisningen foregår på små hold og er individuelt tilrettelagt, så den bliver målrettet dine behov.

Kontakt os på telefon eller mail, hvis du er interesseret i test og/eller undervisning.

Apps til smartphone

Her kan du se, hvilke apps du kan bruge til at læse og skrive på din mobil og tablet.

Afdelingsleder Høre | Syn | Læse

Natasha B. Epstein

51 56 36 81 nbeps@slagelse.dk