Få hjælp af en ledsager
Har du nedsat funktionsevne, som gør det svært for dig at komme rundt til aktiviteter? Måske kan du få hjælp af en ledsager.
Hvem kan søge om hjælp fra en ledsager?
Du kan få hjælp fra en ledsager, hvis du:
- er 12 - 67 år
- har en betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Hjælpen gives ud fra dit behov, og man lægger vægt på, at du som ansøger:
- ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
- Kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Kan give udtryk for (ikke nødvendigvis verbalt) et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og er bevidst om indholdet i aktiviteten.
Hvad kan en ledsager hjælpe med
Med en ledsager kan du få hjælp til at deltage i fx sociale og kulturelle aktiviteter uden for hjemmet.
Du kan få hjælp af en ledsager, hvis du bor i egen lejlighed. Ledsageren kan hjælpe dig med at komme i biograf, teater, byture til fx indkøb m.v.
Du kan få hjælp fra en ledsager i op til 15 timer om måneden.
Sådan bliver du godkendt til at få en ledsager
Hvis du ønsker at få hjælp af en ledsager, skal du kontakte din handicaprådgiver i kommunen for at blive godkendt til ordningen.