Arbejdsrehabilitering - info til fagpersoner
SuB-Arbejdsliv har specialiseret kompetencer til personer med neurologiske vanskeligheder efter hjerneskade, hjernerystelse mv.
Hvem kan få hjælp
Følgende målgrupper kan få hjælp af vores specialiserede kompetencer.
Personer med:
- Hjerneskade
- Hjernerystelse
- Psykisk lidelse
- Neurologisk sygsdom
- Belastede livssituationer
Om forløbet
Arbejdsrehabilitering er en tidsafgrænset, koordineret proces, hvor et tværfagligt team med en helhedsorienteret tilgang samarbejder tæt med borgeren, borgerens netværk, sagsbehandler og praktiksted. Formålet er at afklare om - og under hvilke forudsætninger - borgeren kan arbejde og samtidig skabe balancen mellem arbejde-, familie- og fritidsliv.
Forløbet har en rehabiliterende dimension, hvor vi afdækker borgerens ressourcer og begrænsninger. Borgeren er tilknyttet en fast konsulent, som har tæt kontakt med borgeren og dig som sagsbehandler gennem hele forløbet. Via samtaler og observationer arbejder vi med strategier, som kan udvikle, kompensere eller kvalificere borgerens arbejds-, familie- og fritidsliv.
Funktionsbeskrivelse
Forløbet afsluttes med en funktionsbeskrivelse, som belyser borgerens aktuelle evne til at deltage i arbejdslivet. Beskrivelsen bygger på en tværfaglig analyse - med afsæt i borgerens, praktikstedets og SuB-Arbejdsliv erfaringer, observationer og perspektiver.
Det sikres, at yderligere behandlingstiltag, som har betydning for arbejdsevnen, er udtømte.
Funktionsbeskrivelsen er fyldestgørende, så der kan træffes afgørelse om fremtidigt forsørgelsesgrundlag.
Forløbets varighed
Varigheden af forløbene varierer fra borger til borger. Hvis én praktikperiode på 13 uger er tilstrækkelig for afklaringen, kan perioden vare 4-6 måneder - fra henvisning til aflevering af en funktionsbeskrivelse.
Henvisning/visitering
Sagsbehandler kontakter SuB-Arbejdsliv for vurdering af om vi er rette afklaringstilbud. Hvis vi vurderer at forløbet via SuB-Arbejdsliv er det rette, laves en aftale med sagsbehandler om indhold og opstartsdato og forventet afklaringsperiode. SuB aftaler efterfølgende et opstartsmøde med borger og evt. med deltagelse af sagsbehandler.
Kontakt:
Signe Egede Petersson
Email: senie@slagelse.dk
Tlf.:58 57 57 15 eller 51 56 36 50
Status undervejs
Sagsbehandler modtager hver 4-6 uge en status fra konsulenten i SuB-Arbejdsliv.
En kompetent samarbejdspartner
Citater fra sagsbehandlere til henviste forløb
”Jeg oplever, at borgeren er taget i hånden og støttet igennem forløbet - meget kompetent og med stor faglighed”.
”Der bliver taget hensyn samtidig med, at der bliver udfordret, hvor det giver mening”.
”Som sagsbehandler i jobcentret oplever jeg kompetente medarbejdere, som kan give god faglig sparring – både i en konkret sag med en borger og generelt ift. de problemstillinger, der kan opleves”.
”De rapporter, jeg modtager fra Arbejdsliv, er saglige og forholder sig til de faktuelle oplysninger ift. borgerens forløb. Der er god dialog med konsulenterne omkring, hvad jeg som sagsbehandler har brug for, og hvad de kan levere".